OBS: Nye åbningstider – Klik her

Løsspringning ved hoppekåring

Hvert år afprøves mange hopper i løsspringning. Alle hopper der fremstilles til eksteriørkåring med bedømmelse i løsspringning og springbetonede sadelkåringshopper løsspringes efter nedenstående skitse og manual.

Løsspringningsbane for 3-års og ældre hopper.
Løsspringningsbane for 3-års og ældre hopper.



Ved gennemførelse af løsspringning til eksteriørkåring m. løsspringning, sadelkåring, stationsafprøvning og forbesigtigelse benyttes ovenstående skitse.

Ved alle arrangementer skal hestene løbe løs i løbegangen hen til springene og de skal kunne bremses på modsatte langside af løsspringningsbanen. Hestene møder uden sadel og med aftagelig tøjle.

Springets højde varieres efter hestens evner og dommernes skøn, max. højde er dog ca. 1,20 m. Der gives 2 karakterer for: kapacitet og teknik. Der afsættes ca. 6 min. pr. hoppe.

Hjælpere:
Vær opmærksom på at et passende antal af hjælpere er vigtig for en optimal gennemførelse. På skitsen er anført 9 hjælpere (7 piskeførere på volten til at stoppe eller fremdrive hesten og 2 hjælpere til at justere forhindringerne).

Løsspringningsbanen opstilles på følgende måde:
Der etableres løbegang med bomme eller markeringsbånd. Højde ca. 120 cm, men ved forhindringerne ca. 180 cm. Hjørnerne skal rettes af med en bom.

I hjørnet ligges bom på jorden.

1. forhindring: stationata med bomme.

2. forhindring: oxer med bomme.

3. forhindring: oxer bomme.

Ved alle forhindringer ligger 1 bom foran på jorden. Husk 3-4 bomme i reserve.


Afstande:
Indspring med bom placeres 3,5 m. før 1. forhindring. Afstand fra 1.-2. forhindring: ca. 7,4 m. Afstand fra 2.-3. forhindring: ca. 7,5 m. Afløb min. 20 m. lige linie. Højden og afstandene på alle spring skal kunne justeres efter dommerens anvisning

Hvor og hvornår?
Hvert år afholdes der sadelkåring i springdisciplin samt eksteriørkåringer med løsspringning.
Klik her og find årets forskellige kåringer


    Specifikt vedrørende løsspringning i region 2

    Vedr. løsspringning i region 2 skal hopperne mønstres hen til forhindringerne og således ikke løbe frit i løbegangen. Dette skyldes de fysiske rammer i ridehuset i Ringsted, hvor placeringen af publikum kan have en forstyrrende indvirkning på hopperne i forbindelse med indløbet til springbanen.

    Præsenteres af

    Bliv sponsor

    Firma info

    Følg os på Facebook Følg os på Facebook
    Bliv medlem
    Tilmeld vores nyhedsbrev